• Aktuelt

    Ny hjemmeside og selvbetjeningsportal Vi har fået en ny hjemmeside som omfatter en forbedring af selvbetjeningsdelen. For at få adgang til selvbetjeningsdelen skal alle tidligere og nye brugere oprettes med brugernavn og adgangskode. Tryk på knappen “Selvbetjening” og følg vejledningen eller læs nærmere om brugeroprettelsen i menuen foroven.

    læs mere
  • Åbningstider og ferier

    læs mere
  • Andre Faggrupper

    læs mere
  • Nyttige links

    Tryk på “SELVBETJENING” i menuen til højre. Herefter kommer du videre til klinikkens e-portal Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger” under teksten til højre for cpr nummer boksen. Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er Continue Reading

    læs mere
  • Selvbetjening

    Læs nærmere her

    læs mere

Graviditetsundersøgelser

Graviditeten bekræftes ca  6. uge efter sidste menstruation med en urinprøve, hvor vi måler hCG (graviditetshormon). Samtidig udleveres et spørgeskema om bla arbejdsforhold, evt.tidligere graviditeter, arvelige sygdomme i familien, osv.
Skemaet kan hentes i klinikken eller her:
Når skemaet afleveres til klinikken igen, får du en tid til den første graviditetsundersøgelse.

1.graviditetesundersøgelse:
Den første del af denne graviditetsundesøgelse foregår ved en sygeplejerske i graviditetens 9.-10.uge.

Sygeplejerskeren giver generel information om graviditetens forløb angående læge- og jordemoderkonsultationer og eventuelle scanninger.

Du bliver rådgivet omkring livsstil, kosttilskud, motion og arbejde. Der måles blodtryk, urinen undersøges for sukker, protein og blærebetændelse og  du får taget forskellige blodprøver. Der laves ikke rutinemæssigt underlivsundersøgelse.

Hvis det vurderes relevant af dig eller sygeplejersken,  får du samtidig en tid til opfølgende samtale hos lægen.

2.graviditetsundersøgelse:
Denne foregår ved lægen i graviditetens uge 25

Her vurderes din generelle trivsel samt arbejds- og familiemæssige belastninger.

Lægen undersøger livmoderens størrelse, måler dit blodtryk og din vægt. Endvidere undersøges din urin for sukker, protein og blærebetændelse.

Nogen gravide med bestemte blodtyper (Rhesus negative) skal have taget en blodprøve.

3.graviditetsundersøgelse
Denne foregår ved lægen i graviditetens uge 32

Her vurderes din generelle trivsel, forventninger til fødsel og barsel, risikoopsporing af obstetiske komplikationer, væksthæmning, svangerskabsforgiftning m.m.

Lægen måler dit blodtryk og din vægt. Der laves en vurdering af fostervækst og hjertelyd. Endvidere undersøges din urin for sukker, protein og blærebetændelse.

De almindelige råd:

Undgå alkohol, når du er gravid. Det anbefales at du stopper med at ryge eller mindsker dit tobaksforbrug. Du bør ikke udsættes for passiv rygning.

Fysisk aktivitet min. 30 minutter hver dag – uanset hvor aktiv du har været før graviditeten. Undgå tunge løft, kontaktsport og dykning.

De 8 kostråd:

1. Spis 6 stykker frugt og grønt om dagen

2. Spis fisk flere gange om ugen, dog max 100 g stor rovfisk.

3. Spis ris, kartofler og pasta hver dag.

4. Spis varieret og bevar normalvægten.

5. Spar på sukkeret.

6. Spar på fedtet.

7. Sluk tørsten i vand.

8. 30 min fysisk aktivitet om dagen.

Kosttilskud

Folinsyre 400 ug 12 uger før og de første 3 mdr i graviditeten. Her anbefaler vi Gravitamin fra Multitabs.

Jern 40-50 mg jern dagligt fra graviditets uge 10 og resten af graviditeten. Her anbefaler vi GraviJern fra Multitabs. Jern bør ikke indtages sammen med mælkeprodukter, da disse indeholder kalk.

D-vitamin 10ug eller 400 IU dagligt gennem hele graviditeten. Unikalk Silver 20ug D –vit. Og 800mg Ca.

Calcium: Såfremt du ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter anbefales et tilskud på 500mg calcium dagligt gennem hele graviditeten og den periode du ammer dit barn.

pregnant